Stofferne kan forårsage sygdom hos mennesker og dyr. Søg oplysninger på tilgængelige datablade, etiketter og transportdokumenter. Embedslægen kontaktes med henblik på at tilrettelægge håndteringen af spild, slukningsvand og rensning af personer og materiel.
Mindst 10 m. Indsæt fortrinsvis fra vindsiden og undgå lavtliggende områder.
Spild på land
Tildæk afløb. Inddæm med sand eller jord. Forebyg støvspredning eller formindsk afdampning ved dækning med egnet plastfolie. Stands udstrømningen. Skovl/øs spildet af fast stof op, mens der ved spild af væsker anvendes opsugningsmateriale eller spildet pumpes/øses op. Opsaml i tætlukkede, egnede beholdere. Rens afløb med store mængder vand. Udluft afløb og lavtliggende områder. Ved spild i afløb underrettes kloakvæsenet og miljømyndigheden. Ved nedsivning i jord underrettes miljømyndigheden.
Stoffet er opløseligt i vand - se UN-nummer indeks. Afhængig af koncentrationen af stoffet i slukningsvandet er dette enten farligt affald, eller det kan ledes til afløb. Stoffet er uopløseligt i vand - se UN-nummer indeks. Den stofholdige del er farligt affald.